Lüttenhagen 2015 med NC jagt

Jeg har efterhånden været på mange ture med NCjagtrejser, så da jeg læste at NC-jagtrejser havde fået Lüttenhagen på efterårets trykjagts program, var jeg ikke et øjeblik i tvivl om at den tur ville jeg også med på, eftersom jeg har været på trykjagt dernede før og der normalt er en del Dåvildt, Vildsvin samt Råvildt i området. Så efter et hurtigt opkald til min bror, hvor han fik besked på at han skulle have riflen klar til November og derefter til NCJagtrejsers guide, var turen bestilt og få dage efter havde vi bekræftelsen. Så hurtigt kan det gøres, tommeltot op til det NC.!

LuttenhagenEfter den sædvanlige nærmest lidefulde ventetid, op-rendt dagen endeligt for vores afrejse derned. I bilen havde jeg foruden min bror også fået selskab af turens guide samt turens ældste deltager Finn B. Pedersen. Så turen derned gik med mange jagt historier. Så ved ankomst til hotellet hvor vi skulle bo, var humøret ligeså højt som forventningerne var til de næste dages jagt. Efter et solidt aftens måltid og grundig gennemgang af næste dags jagt, mødested samt sikkerheds hensyn vi skulle være opmærksomme på, var alle klar.

Næste dag ude på mødepladsen og efter den sædvanlige Tyske parole, blev vi kørt ud på vores pladser. Jeg fik en plads med 3 brede skovspor, hvoraf den ene gav udsyn op til dagens fødselsdagsbarn Guiden Kjeld Foldager. Jeg så fra denne plads både Dådyr ( hjorte, hinder og kalve.) som jeg desværre ikke fik mulighed til. Havde råvildt forbi af flere omgange, hvoraf jeg nedlagde 2 stk. Jeg så mærkeligt nok kun 2 svin i drevet, på trods af spor efter en masse grise aktivitet. Heldigvis blev den ene af de to nedlagt af en af de danske deltagere fra vores hold. Da drevet var forbi, gik jeg efter at havde brækket det første stykke råvildt over for at brække nummer 2, da jeg pludseligt fik en ubehagelig følelse af at blive kikket i nakken. Da jeg vendte mig om, så jeg pludseligt lige ind i ca. 30 par griseøjne som efter endt skydning var kommet frem fra skjul. Så udover det gjorde ondt i hele kroppen på mig, som den inkarnerede grisejæger jeg er, så måtte jeg endnu engang konstatere at grise ikke er så dumme endda og åbenbart også kender klokken.! På parolen denne dag lå der Mufloner, Dåvildt, Kronvildt, Svin, Råvildt samt Rovvildt. En absolut godkendt dag.!!

Dag 2.: Blev jeg placeret i en Skovtykning med begrænset skudfelt, men så trods alt en del Dåvildt hinder, kalve samt Dåhjorte som åbenbart udmærket var klar over de var fredet pga. deres størrelse/alder, da de rigtig stod og bød sig til. Trods det fik jeg held til at få en dåkalv fri fra en hind og få den nedlagt, hinden nåede jeg dog ikke, da den vendte ” nummer pladen” til og forsvandt. Flere stykker råvildt kom forbi i fuld fart og da en af dem stod stille, ned lagde jeg det tredie stykke råvildt på turen.

Dag 3.: Fik jeg en post som mindede om dag 1, sad dog på en bakke. Som de andre dage var der meget dåvildt som kom forbi, dog føltes det som om de kendte lige nøjagtig de 2 retninger jeg ikke kunne/måtte skyde i.! Midt i drevet kom et stort spring råvildt forbi, som jeg ned lagde 2 af. Sidst i drevet kom en enlig gris forbi på liste fødder og så fik jeg endeligt nedlagt en gris på turen også.

Efter en ekstra overnatning på hotellet for mig og dem der kørte med i min bil, kørte vi hjem efter en tidlig morgenmad og med oplevelser fra endnu en rigtig god jagt-tur med NC-Jagtrejser i bagagen. Nu håber jeg blot NCs guide husker at skrive mig på turen, næste gang den går til Lüttenhagen.!

Asger Olesen