billed4På trykjagt 2015 med NCjagt

Det er efterhånden blevet en fast tradition, at Thomas Hørup og jeg (Poul-Erik) tager på trykjagt i Tyskland med NC Jagt og 2015 var ingen undtagelse. Det er nu tredje år i træk, vi tager denne tur. I år tog vi til Prenzlau i det nordøstlige Tyskland ca. 80-100 km nord for Berlin i Stadtwald Prenzlau Brandenburg – et stort stats skovdistrikt fordelt på tre dages jagt fra den 10-12. december. Hvert revir var fra 750 – 1500 hektarer.

Vi ankom den 9/12 sent om eftermiddagen til Gerswalde hvor vi blev inkvarteret på et lille hyggeligt Gasthof. Efter et godt måltid mad og øl fik vi en grundig brieffing af NC Jagtguide Kim Andersen. Kim gav en grundig vejledning og instruktion om de kommende tre dages trykjagt på dåvildt, kronvildt, råvildt, vildsvin og rovdyr – ræv, mårhund osv. Kim taler flydende tysk og er en stor hjælp når den tyske Jagdförster holder parole – så er det med at holde ørene stive.
Vi skulle være klar næste morgen kl. 06:30 til morgenmad. Vi kørte fra hotellet kl. 07:30, så vi kunne være fremme på reviret til indskrivning senest kl. 08:00 – der var ca. 15 minutters kørsel til revirerne. Efter parole og navneopråb, fik vi anvist vores tyske jagtfører, som skulle sætte os af ved vores repektive tårne. Her fik vi en grundig sikkerheds instruktion om skudvinkler. Der var styr på sikkerheden. Senest kl. 09:00 skulle man være på plads i tårnet og kort efter startede drevet med hundeglam og de første skud lød. På jagtens første og henholdsvis trejde dag fik Thomas en råbuk og en flot keiler. Jeg fik på jagtens første dag en pæn überlaufer og på jagtens anden dag en lidt træls anskydning på en lille keiler, som heldigvis blev nedlagt af naboposten – jeg havde ramt den lige under brystet og skudt en hov af et forløb, så godt den blev nedlagt, men jeg ville gerne selv have leveret den til paraden, men sådan er jagt….

Poul-Erik Fra TBJbilled3
Tange-Bjerringbro Jagtforening

 

 

 

 

 


På jagt med NCjagt til Karbow og Poggendorf

For det første var det jo en 5 dages tur på 2 forskellige steder – Karbow og Poggendorf.

Jeg var så heldig, at jeg fik nogle poster hvor der komr vildt, men det er jo ikke ensbetydende med at man skyder det. Heldigvis kunne jeg dog ramme – nu har jeg også gået på jagt i 35 år, så lidt skydekendskab har jeg heldigvis og de grå stær har jeg heller ikke mærket til.

keiler

Turen var i sin helhed fantastisk, både udbytte, men så sandelig også et godt fællesskab. Jeg var så heldig at kunne køre med guiden og det var super hyggeligt. Både spænding, forventning og kendskab til hinanden blev vendt på turen til Karbow.

De 3 første dage i Karbow skød jeg en Keiler og en stor Frisling og dernæst 4 stk Råvildt. I Poggendorf skød jeg en stor Kronhind og 2 stk Råvildt. En fantastisk jagtuge.

Mvh. René Skou Larsen