Bukkejagt i Mecklenburg-Vorpommern. Forstamt Ludwigslust/Grabow 2022

 364 total views,  3 views today

 B 1 Dadow 4 pladser
 BR 1 Dadow 4 pladser

Ankomst : Fredag d. 20. maj og afrejse mandag d. 23. maj og juli/august 3 dage efter aftale

Forstamtet er beliggende i delstaten Mecklenburg-Vorpommern. Ca. 260 km fra grænsen Flensborg og fra Rostock ca. 130 km.

 

Indkvartering på hotel Erbsprinz, beliggende nogenlunde centralt for jagtområderne. Der kan mod ekstra betaling bestilles enkeltværelse. Her får man sin morgenmad, og hovedmåltiderne kan købes. Her kan man slappe af, når man ikke er på jagt.

1 dag: ankomst på hotellet kl. 13:30. Klokken 14 mødes med Försteren på Forstamtet: Forstamt Grabow, Goetherstrasse 1 A, 19300 Grabow. Her vil Försteren kontrollere jagttegn og skydebevis. Efterfølgende vil han anvise diverse pladser (hochstande) i de tildelte jagtområder samt gennemgå alle detaljer omkring jagtens afvikling. Man bliver anvist området, der må jages i, og skal derefter selv sørge for transport i reviret samt vildtbehandling af det nedlagte vildt, dvs. brækning og transport til kølehus, som man får anvist en nøgle til. Der er tale om skovjagt med spor og lysninger og en råvildt bestand, som skulle give chancer for at nedlægge gode bukke.

1.-3. dag: jagtdøgn jagt på egen hånd efter aftale med skovfogeden, som følger op på jagtens forløb.

3. dag: Afrejse om formiddagen efter afregning og papirarbejde.

Jagten foregår på egen hånd, og der er 4 jægere på revir Dadow.

 

Pris pr. jæger: Kr. 4.695

 

Med i prisen:

  • 3 dages/døgns jagt på egen hånd
  • 3 overnatninger på hotel/pension i dobbeltværelse
  • Morgenmad
  • Afskydning af 1 års bukke, smaldyr, vildsvin
  • Tysk skydebevis på grisebanen i Ulfborg

Ikke med i prisen:

  • Fortæring og drikkevarer udover morgenmaden
  • Flerårige bukke koster kr. 1.495
  • Kørsel derned og i terræn. Vi kører i egne biler.
  • Ekstra overnatninger.
  • Enkeltværelsestillæg kr. 149 pr. nat

 

Trofægebyr: Bukke over 2 år, uanset størrelse kr. 1.495

Det er den lokale skovfoged, som aldersbedømmer bukkene (tanddeling 2 eller 3 delt) og står for afregningen af     disse, som betales til NC Jagt efter hjemkomst.

Der gives ingen refusion for ikke nedlagt vildt.Selv om der er et antal stykker vildt inkluderet i dette arrangement, gives der ingen garantier for afskydningen.

 

Husk skydebevis, underskrevet og stemplet i 2022 og evt. veterinærkursusbevis. Der må kun anvendes blyfrie kugler

 

Alle vore jagtarrangementer omhandler jagt i naturen. Vi kan derfor ikke give garanti for en bestemt afskydning eller give refusion for ikke nedlagt vildt. Jægeren skal altid acceptere de regler, der gives af Försteren. Vi har som jagtgæster ingen indflydelse på jagtens afvikling, antallet af deltagere eller resultat. Det er skovdistriktets administration, der alene forvalter afviklingen.

 

For yderligere informationer kontakt

NCJAGT Kjeld Foldager,
Tlf. 29 66 57 05
Mail: kjeld.foldager@hotmail.com  

Med forbehold for afbud, ændringer, tekst- og oversættelsesfejl, kursudsving samt uforudsete pålagte ekstraudgifter, momsændringer og evt. aflysninger.